Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Cykeltur langs Vestvolden

Tag turen langs Vestvolden fra Husum og sydpå. Opleves fortidens forsvarsværk, og vore dages naturkorridor med cykelstier, gamle træer og fæstningernes grønne skråninger. Vi stopper flere steder undervejs. Og historiker Morten Lunn fortæller om volden og dens opførelse og den lange historie.

Det er en cykeltur på 2,5 timer inkl. pauser, hvor vi bestiger skanserne, og kigger ud over landskabet.

Vestvolden er et kæmpe bygningsværk, der ligger i en bue uden om en stor del af hovedstaden. Bygget af 2.000 arbejdere i slutningen af 1800-tallet, fortæller volden en historie om dengang, da Danmark kun var et demokrati på papiret, og om frygten for den store nabo i syd, som kom til at præge Danmark i en lang periode fra 1864 til og med årene efter 2. verdenskrig.

Vestvolden blev født ud af en kamp mellem Venstre og Højre, der også truede det dengang unge danske demokrati.

Volden var centrum for Københavns forsvar, og opbygget ifølge den militære teknologi og strategiske trusselsbillede i omkring 1890. Under 1. Verdenskrig bemandede op til 50.000 unge mænd. I dag er volden et centrum for ret fredelige rekreative aktiviteter som fodbold og camping og transport til og fra arbejde.

Vi mødes på Husum station med køreklare cykler og slår først et sving om kaponieren nær Mørkhøjvej og vender derefter cyklerne mod Rødovre. Vi stopper og hører om voldens historie undervejs, mens vi kører langs selve volden over Slotsherrensvej, ad den nye cykelbro over Jyllingevej og hen til Ejbybunkeren, som har været i brug løbet af flere af de historiske perioder, der har passeret, mens Vestvolden har eksisteret.

Ved bunkeren går vi også tur på de store skråninger og ser den flotte natur, måske et par får og de gamle betonanlæg fra voldens tilblivelse. Hvis der er tid og vi tør, cykler vi igennem vold og under motorvej og ser på det nye Hvissinge, der er vokset op lige på den anden side af volden.

Efterfølgende kan man efter eget valg gå ind og opleve det museum, som Ejbybunkeren nu er indrettet som.

Mødestedet er Husum Station ved Islevhusvej. Turen slutter i området mellem Ejbybunkeren og Roskildevej. Herfra kan man snildt cykle til både Jyllingevej og Roskildevej.

Praktisk information

Medbring egen cykel

Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Byvandring.nu

Stiftet 2011. Byvandring.nu fungerer som et kollektiv af guider, der udbyder ture i hele København.

Byvandring.nuBaggesensgade 26 st tv2200 København N
info@byvandring.nu+45 28 44 02 55
© 2024 Byvandring.nu
Fra 140 kr./person
Company logo
Fra 140 kr./person